Full Download Test Bank Get the Latest Study Materials at testbankfan.

com

Using Information Technology 11th Edition Williams

Test Bank

https://testbankfan.com/product/using-information-
technology-11th-edition-williams-test-bank/

OR CLICK HERE

DOWLOAD NOW

Download More Test Banks for All Subjects at https://testbankfan.com

 Recommended digital products (PDF, EPUB, MOBI) that
you can download immediately if you are interested.

Using Information Technology 10th Edition Williams Test

Bank

https://testbankfan.com/product/using-information-technology-10th-
edition-williams-test-bank/

testbankfan.com

Using Information Technology 10th Edition Williams

Solutions Manual

https://testbankfan.com/product/using-information-technology-10th-
edition-williams-solutions-manual/

testbankfan.com

Information Technology for Management 11th Edition Turban

Test Bank

https://testbankfan.com/product/information-technology-for-
management-11th-edition-turban-test-bank/

testbankfan.com

Foundations of Business 5th Edition Pride Solutions Manual

https://testbankfan.com/product/foundations-of-business-5th-edition-
pride-solutions-manual/

testbankfan.com
Organisational Change Development and Transformation
Australia 6th Edition Waddell Test Bank

https://testbankfan.com/product/organisational-change-development-and-
transformation-australia-6th-edition-waddell-test-bank/

testbankfan.com

Strategic Management An Integrated Approach 10th Edition

Hill Test Bank

https://testbankfan.com/product/strategic-management-an-integrated-
approach-10th-edition-hill-test-bank/

testbankfan.com

Comparative Health Information Management 4th Edition

Peden Solutions Manual

https://testbankfan.com/product/comparative-health-information-
management-4th-edition-peden-solutions-manual/

testbankfan.com

Advanced Accounting 4th Edition Jeter Solutions Manual

https://testbankfan.com/product/advanced-accounting-4th-edition-jeter-
solutions-manual/

testbankfan.com

Money Banking and the Financial System 2nd Edition Hubbard

Test Bank

https://testbankfan.com/product/money-banking-and-the-financial-
system-2nd-edition-hubbard-test-bank/

testbankfan.com
Economics Today The Micro View 17th Edition Miller Test
Bank

https://testbankfan.com/product/economics-today-the-micro-view-17th-
edition-miller-test-bank/

testbankfan.com
 Chapter 06

Communications, Networks, and Cyberthreats: The Wired and

Wireless World

Multiple Choice Questions

1. Communications signals represented in a binary format are said to be ________.

A. continuous
B. digital
C. sequential
D. analog

2. Each zero and one signal represents a ________.

A. bit
B. byte
C. kilobyte
D. megabyte

3. Which of the following is NOT an analog device?

A. speedometer
B. tire-pressure gauge
C. thermometer
D. smartphone

6-1
Copyright © 2015 McGraw-Hill Education. All rights reserved. No reproduction or distribution without the prior written consent of
McGraw-Hill Education.
4. Signals such as sound and temperature, which continuously vary in strength and quality, are
said to be _________.

A. spontaneous
B. digital
C. sequential
D. analog

5. The ________ is a device that converts digital computer signals into analog signals so that
they can be sent over a telephone line.

A. printer
B. scanner
C. modem
D. digitizer

6. A person sending a document over a phone line by converting a computer's digital signals to
analog signals uses a ________.

A. printer
B. scanner
C. digitizer
D. modem

7. A ________ is a system of interconnected computers, telephones, or communications devices

that can communicate and share resources.

A. terminal
B. router
C. network
D. server

6-2
Copyright © 2015 McGraw-Hill Education. All rights reserved. No reproduction or distribution without the prior written consent of
McGraw-Hill Education.
8. A network that covers a wide geographical area is called a ________.

A. LAN
B. WAN
C. MAN
D. HAN

9. A network that covers a city or a suburb is called a ________.

A. WAN
B. LAN
C. MAN
D. Internet

10. Networks are structured in two principle ways: client/server and ________.

A. intranet
B. host computer
C. extranet
D. peer to peer

11. A network that operates without relying on a server is the ________ network.

A. peer-to-peer
B. client/server
C. host-to-host
D. master/slave

6-3
Copyright © 2015 McGraw-Hill Education. All rights reserved. No reproduction or distribution without the prior written consent of
McGraw-Hill Education.
12. A computer that acts like a disk drive, storing the programs and data files shared by users on
a LAN, is the ________ server.

A. file
B. web
C. host
D. mail

13. If an organization's internal private network uses the same infrastructure and standards of
the Internet, then the private network is a(n) ________.

A. extranet
B. intranet
C. LAN
D. MAN

14. A virtual private network may include ________.

A. a company intranet
B. a company extranet
C. a company LAN
D. any of these

15. A(n) ________ is a system of hardware and/or software that protects a computer or a network
from intruders.

A. VPN
B. intranet
C. firewall
D. protocol

6-4
Copyright © 2015 McGraw-Hill Education. All rights reserved. No reproduction or distribution without the prior written consent of
McGraw-Hill Education.
16. A ________ is the set of rules that govern the exchange of data between hardware and/or
software components in a communications network.

A. host
B. protocol
C. database
D. packet

17. A mainframe computer that controls a large network is called the ________ computer.

A. slave
B. host
C. client
D. node

18. Any device that is attached to a network is referred to as a ________.

A. server
B. host
C. node
D. router

19. A ________ is a fixed-length block of data for transmission.

A. node
B. protocol
C. packet
D. backbone

6-5
Copyright © 2015 McGraw-Hill Education. All rights reserved. No reproduction or distribution without the prior written consent of
McGraw-Hill Education.
20. A common connection device that connects computers to a network and that sends
messages (checks packets) between sender and receiver nodes is called a ________.

A. router
B. gateway
C. switch
D. bridge

21. To create larger networks, a bridge connects the same types of networks, and a ________
connects dissimilar networks.

A. router
B. gateway
C. hub
D. host

22. A device that joins multiple wired and/or wireless networks in a home office is a ________.

A. node
B. router
C. bridge
D. firewall

23. In an organization, all computer networks are connected to the Internet by a "main highway"
called a ________.

A. skeleton
B. backbone
C. gateway
D. router

6-6
Copyright © 2015 McGraw-Hill Education. All rights reserved. No reproduction or distribution without the prior written consent of
McGraw-Hill Education.
24. Which of these is NOT a network topology?

A. ring
B. bus
C. hub
D. star

25. In the ________ network topology, communications devices are connected to a single cable
with two endpoints.

A. ring
B. bus
C. star
D. peer-to-peer

26. What kind of topology (layout) is used by a network that connects all computers and
communications devices in a continuous loop?

A. ring
B. bus
C. star
D. peer-to-peer

27. What kind of topology (layout) is used by a network that connects all its computers and
communications devices to a central server?

A. ring
B. bus
C. star
D. peer-to-peer

6-7
Copyright © 2015 McGraw-Hill Education. All rights reserved. No reproduction or distribution without the prior written consent of
McGraw-Hill Education.
28. ________ is the most common and most widely used LAN technology, with networked devices
in close proximity; it can be used with almost any kind of computer. Most microcomputers
come with a port for this type of network connection, which uses cable.

A. Fiber-optic
B. Internet
C. Token ring
D. Ethernet

29. A communications medium is a channel; there are three types of wired communications
media. The one consisting of two strands of insulated copper wire, used by tradition
telephone systems, is known as ________.

A. twisted-pair
B. coaxial
C. fiber-optic
D. straight wire

30. What wired channel, commonly used for cable TV, consists of an insulated copper wire
wrapped in a solid or braided shield placed in an external cover?

A. twisted-pair
B. coaxial
C. straight wire
D. fiber-optic

31. A type of wired communications technology used to connect equipment in a home network is
the following:

A. Ethernet
B. HomePNA
C. HomePlug
D. any of these

6-8
Copyright © 2015 McGraw-Hill Education. All rights reserved. No reproduction or distribution without the prior written consent of
McGraw-Hill Education.
32. What wired communications medium consists of dozens or hundreds of thin strands of glass
or plastic?

A. twisted-pair
B. coaxial
C. fiber-optic
D. straight wire

33. The ________ is the basis for ALL telecommunications signals.

A. bandwidth
B. electromagnetic spectrum
C. radio-frequency spectrum
D. wireless application protocol

34. The ________ is the range of frequencies that a transmission medium (channel) can carry in a
particular period of time.

A. bandwidth
B. electromagnetic spectrum
C. radio-frequency spectrum
D. wireless application protocol

35. What set of rules is used to link nearly all mobile devices to a telecommunications carrier's
wireless network and content providers?

A. LAN
B. WAN
C. WAP
D. HAN

6-9
Copyright © 2015 McGraw-Hill Education. All rights reserved. No reproduction or distribution without the prior written consent of
McGraw-Hill Education.
36. Which of the following is NOT a type of wireless communications media?

A. infrared transmission
B. satellite
C. coaxial
D. microwave radio

37. What form of wireless transmission sends data to an AM or FM receiver?

A. broadcast radio
B. infrared radio
C. GPS
D. microwave radio

38. Which of these types of wireless transmission is limited to line-of-sight communications?

A. broadcast radio
B. broadband
C. microwave
D. WAP

39. Transmitting a signal from a ground station to a satellite is called ________.

A. broadcasting
B. high-frequency
C. uplinking
D. downlinking

6-10
Copyright © 2015 McGraw-Hill Education. All rights reserved. No reproduction or distribution without the prior written consent of
McGraw-Hill Education.
40. The highest level that a satellite can occupy in space is known as ________.

A. geostationary earth orbit (GEO)

B. high-earth orbit (HEO)
C. medium-earth orbit (MEO)
D. low-earth orbit (LEO)

41. GPS uses satellites orbiting at a(n) ________ level; they transmit timed radio signals used to
identify earth locations.

A. GEO
B. MEO
C. LEO
D. HEO

42. Broadband technology (wireless digital services) is also referred to as ________-generation

wireless services.

A. first
B. second
C. third
D. fourth

43. Which of the following is NOT a type of long-distance wireless two-way communications
device?

A. Bluetooth
B. CDMA
C. 1G analog cellular phone
D. 2G digital cellphone

6-11
Copyright © 2015 McGraw-Hill Education. All rights reserved. No reproduction or distribution without the prior written consent of
McGraw-Hill Education.
44. What short-distance wireless standard is used to link portable computers and handheld
wireless devices so they may communicate at high speeds at distances of 100-228 feet?

A. Bluetooth
B. HomeRF
C. Wi-Fi
D. 3G

45. What short-distance wireless standard is used to link cell phones, computers, and
peripherals at distances of up to about 33 feet?

A. Bluetooth
B. Wi-Fi
C. HomeRF
D. WISP

46. A ________ attack disables a computer system or network by making so many requests of it
that it overloads it and keeps other users from accessing it.

A. worm
B. virus
C. denial-of-service
D. Trojan horse

47. A ________ is a program that copies itself repeatedly into a computer's memory or onto a
disk/flash drive.

A. worm
B. rootkit
C. Trojan horse
D. patch

6-12
Copyright © 2015 McGraw-Hill Education. All rights reserved. No reproduction or distribution without the prior written consent of
McGraw-Hill Education.
48. Which of these is NOT a type of malware?

A. worm
B. virus
C. Trojan horse
D. denial-of-service attack

49. A botmaster uses malware to hijack hundreds or thousands of computers and controls them
remotely; the controlled computers are called ________.

A. robots
B. zombies
C. worms
D. logic bombs

50. Which of the following is NOT a way to spread a virus?

A. flash drives
B. scanning a picture
C. e-mail attachment
D. downloaded games or other software

51. Antivirus software protects files and computer systems in all of these ways EXCEPT which
one?

A. scans the hard drive for signatures that uniquely identify a virus
B. looks for suspicious viruslike behavior
C. goes out on the Internet and looks for viruses
D. destroys the virus

6-13
Copyright © 2015 McGraw-Hill Education. All rights reserved. No reproduction or distribution without the prior written consent of
McGraw-Hill Education.
52. What is the science, often used in computer security systems, of measuring individual body
characteristics?

A. encryption
B. decryption
C. rootkit
D. biometrics

53. What is the process of altering readable data (plain text) into unreadable form to prevent
unauthorized access?

A. encryption
B. decryption
C. password
D. biometrics

True / False Questions

54. Analog refers to communications signals represented in a binary format.

True False

55. Signals such as sound and temperature, which continuously vary in strength and quality, are
said to be digital.

True False

56. A thermometer and a speedometer are examples of analog devices.

True False

6-14
Copyright © 2015 McGraw-Hill Education. All rights reserved. No reproduction or distribution without the prior written consent of
McGraw-Hill Education.
57. Telephones have always been digital devices.

True False

58. A modem converts digital signals into analog signals so they can be sent over a telephone
line.

True False

59. "Modem" is short for modulate/demodulate.

True False

60. Capturing music digitally means that one has an exact duplicate of the music.

True False

61. A network is a system of interconnected computers and communications devices that can
communicate and share resources.

True False

62. The Internet is a WAN.

True False

63. A LAN is a type of network that covers a wide geographical area.

True False

64. Client/server networks and peer-to-peer networks are the same except that the first type of
network uses a mainframe and the second type uses only microcomputers.

True False

6-15
Copyright © 2015 McGraw-Hill Education. All rights reserved. No reproduction or distribution without the prior written consent of
McGraw-Hill Education.
65. The computer that acts like a disk drive, storing the programs and data files shared by users
on a LAN, is called a file server.

True False

66. "File server" and "database server" are different names for the same type of server.

True False

67. Peer-to-peer networks are less stable than client-server networks because in the former
certain shared resources reside on each user's machine.

True False

68. Virtual private networks (VPNs) are private networks that use a public network (usually the
Internet) instead of private, leased (expensive) lines to connect remote sites.

True False

69. If you have one computer, you need firewall hardware; if you have more than one (networked)
computer, then a software firewall should be used.

True False

70. In a network, communications protocols specify the type of electrical connections, the timing
of message exchanges, and error-detection techniques.

True False

71. Routers join multiple wired and/or wireless networks commonly in offices and home offices.

True False

72. A gateway is an interface device permitting communication between similar networks.

True False

6-16
Copyright © 2015 McGraw-Hill Education. All rights reserved. No reproduction or distribution without the prior written consent of
McGraw-Hill Education.
73. An interface device used to connect the same types of networks is called a node.

True False

74. The backbone is the main communications route in a bus network topology.

True False

75. In a bus network, all computers and communications devices are connected in a continuous
loop.

True False

76. Traditional landline telephone systems use twisted-pair wire as their communications
medium.

True False

77. A cable that is made up of dozens of thin strands of glass and transmits pulsating beams of
light is called a coaxial cable.

True False

78. Ethernet is a long-distance wireless communications connection.

True False

79. One wired communications standard that allows users to send data over a home's existing
electrical (AC) power lines is called HomePlug technology; it uses existing electrical lines.

True False

80. All wired and wireless communications media use the electromagnetic spectrum of radiation.

True False

6-17
Copyright © 2015 McGraw-Hill Education. All rights reserved. No reproduction or distribution without the prior written consent of
McGraw-Hill Education.
81. The smaller the bandwidth of a medium, the more frequencies it can use to transmit data.

True False

82. The two general classes of bandwidth are long and short.

True False

83. The radio-frequency (RF) spectrum is part of the electromagnetic spectrum of radiation; it
carries most communications signals.

True False

84. The frequency of an electromagnetic wave is the number of times the wave repeats, or
makes a cycle, in a second.

True False

85. Both digital narrowband and broadband transmission speeds are measured in megabits or
gigabits per second.

True False

86. Infrared transmission is a type of low-frequency wireless transmission that is short-range

and line-of-sight.

True False

87. Satellite transmission uses in-orbit satellites and earth stations. Transmitting from the
ground to the satellite is called downlinking, and transmitting from the satellite to the ground
station called uplinking.

True False

88. Communications satellites are microwave relay stations in orbit around the earth.

True False

6-18
Copyright © 2015 McGraw-Hill Education. All rights reserved. No reproduction or distribution without the prior written consent of
McGraw-Hill Education.
89. Satellite orbits are at three levels: GEO, MEO, and LEO.

True False

90. A larger number of geostationary earth orbit (GEO) satellites are required for global coverage
than mid-earth orbit (MEO) satellites.

True False

91. GPS uses MEO satellites that continuously transmit timed radio signals used to identify earth
locations.

True False

92. Because of the excellence of satellite technology, GPS location IDs are 100% accurate.

True False

93. GPS satellites use Medium-Earth-Orbits.

True False

94. Cellphones are cellular radios.

True False

95. Analog cellphones were 1G phones.

True False

96. Analog cellphones are 2G (second-generation) phones.

True False

97. Cellphones are basically two-way radios.

True False

6-19
Copyright © 2015 McGraw-Hill Education. All rights reserved. No reproduction or distribution without the prior written consent of
McGraw-Hill Education.
98. 2G and 3G cellphones are digital, not analog.

True False

99. Wi-Fi is a short-range wireless connection for LANs.

True False

100.The short-range, wireless communications method aimed at linking hand-held devices at

high speeds and at distances of 100-228 feet is called Wi-Fi.

True False

101.A Wi-Fi enabled laptop computer accesses the available network (say, at an airport) through
an access point, which is connected to a land-based Internet connection.

True False

102.The latest version of Wi-Fi (IEEE 802.11 standard) is version a.

True False

103.Wi-Fi connections are always secure; no one can steal your data when you are online.

True False

104.Bluetooth is a short-range, wireless communications method for linking cellphones,

computers, and some other peripherals up to distances of 33 feet.

True False

105.Malware consists of safeguards for protecting information technology against unauthorized

access, system failures, and disaster that can result in damage or loss.

True False

6-20
Copyright © 2015 McGraw-Hill Education. All rights reserved. No reproduction or distribution without the prior written consent of
McGraw-Hill Education.
106.A denial-of-service attack uses a virus to crash your computer.

True False

107.Worms, viruses, and Trojan horse are all malware.

True False

108.A Trojan horse pretends to be a useful program, such as a game or a screen saver, but it
carries a virus that replicates in your computer over and over until your computer crashes.

True False

109.A virus is a "deviant" program that is stored on a computer hard drive and can cause
unexpected and undesirable effects.

True False

110.A virus is capable of destroying or corrupting data.

True False

111.Cellphones do not get infected by malware.

True False

112.Encryption is the process of altering—via software—readable data into unreadable form to

prevent unauthorized access.

True False

Fill in the Blank Questions

6-21
Copyright © 2015 McGraw-Hill Education. All rights reserved. No reproduction or distribution without the prior written consent of
McGraw-Hill Education.
113._________ is the gradual merger of computing and communications into a new information
environment, in which the same information is exchanged among many kinds of equipment,
using the language of computers.

________________________________________

114.Most of the word's natural phenomena use signals that continuously vary in strength and
quality, called ________ signals.

________________________________________

115.Communications signals represented in a binary electronic format are ________ signals.

________________________________________

116.So they can be sent over a telephone line, analog signals are converted into digital signals,
and then back again, by using ________.

________________________________________

117.A _________ is a communications network covering a city or a suburb.

________________________________________

118.A peer-to-peer (P2P) network operates without relying on a central ________.

________________________________________

119.Private networks that use a public network, usually the Internet, to connect remote sites are
called ________.

________________________________________

120.A private intranet that allows access to selected outside users is a(n) ________.

________________________________________

6-22
Copyright © 2015 McGraw-Hill Education. All rights reserved. No reproduction or distribution without the prior written consent of
McGraw-Hill Education.
121.A _________ is a system of hardware and/or software that protects a computer or a network
from intruders.

________________________________________

122.A client-server network has a _________ computer, a central computer that controls the
network; The devices connected to the network are called _________.

________________________________________

123.A set of conventions that govern how data is exchanged between devices on a network is
known as a communications ________.

________________________________________

124.Electronic messages are sent as ________, fixed-length blocks of data for transmission.

________________________________________

125.A _________ is a network that connects computers to a network; data can be sent in both
directions at the same time.

________________________________________

126.A(n) ________ is an interface (linking device) used to connect the same types of networks,
whereas a(n) ________ is an interface permitting communications between dissimilar
networks.

________________________________________

127.________ are physical devices that join multiple wired and/or wireless networks; their primary
job is to provide connectivity, and they are often used in small office networks, cafés,
airports, hotels, and home networks.

________________________________________

6-23
Copyright © 2015 McGraw-Hill Education. All rights reserved. No reproduction or distribution without the prior written consent of
McGraw-Hill Education.
128.The ________ consists of the main "highway" that connects all computer networks in an
organization.

________________________________________

129.A motherboard expansion card called a _________ enables a computer to send and receive
messages over a network.

________________________________________

130.The system software that manages the activity of a network is called the ________.

________________________________________

131.A network can be laid out in different ways. The layout, or shape, of a network is called a
________.

________________________________________

132.A ________ network topology is one in which all microcomputers and other devices are
connected in a continuous loop.

________________________________________

133.A ________ network topology is one in which all microcomputers and other communications
devices are connected directly to a central network switch.

________________________________________

134.The Internet uses the ________ network topology.

________________________________________

6-24
Copyright © 2015 McGraw-Hill Education. All rights reserved. No reproduction or distribution without the prior written consent of
McGraw-Hill Education.
135.In small LANs, messages may bump into one another. The most popular protocol, or
technology, which uses cabling and special ports on microcomputers, that prevents collisions
is ________. It can be used with almost any kind of computer and with different network
topologies.

________________________________________

136.Wired communications media include three main types. The kind used for tradition telephone
lines is a ________.

________________________________________

137.Telecommuting means using a computer and networks to work from ________; telework
means working from ________.

________________________________________

138.Wired communications media include three main types. Insulated copper wire wrapped in a
solid or braided shield and then an external cover is called ________ cable.

________________________________________

139.Wired communications media include three main types. The kind used for transmitting pulses
of light is called a ________ cable.

________________________________________

140.HomePlug technology is a wired communications standard that allows users to connect

equipment within the home using the house's own ________ wiring.

________________________________________

141.The range of frequencies that a transmission medium can carry in a given period of time is
called its ________.

________________________________________

6-25
Copyright © 2015 McGraw-Hill Education. All rights reserved. No reproduction or distribution without the prior written consent of
McGraw-Hill Education.
Other documents randomly have
different content
Forbindelse som en Alliance mellem den store Forretningsverden og
den mere flygtige, høitsvævende Kunst, og desuden en Tale for den
nye Generalconsul, hvem han betegnede som en Mand, i hvis
Hænder den fremadstræbende Republik Yocoboras Velfærd trygt
kunde betroes.
Tilsidst talte Berner. Han fortalte, hvordan han en Dag var kommen
ind til daværende Grosserer Lange — Grossereren nød Ordet
"daværende" — og hos ham havde søgt Oplysninger om en sjelden
Plante — ja, Generalconsulen mindedes det vel neppe. Han, Berner,
havde ikke fundet, hvad han søgte, men Duborg var bleven den
Lykkelige: ha n havde fundet Den, der for ham var Verdens deiligste
Rose — et Leve for Bruden, den skjønne, ranke Frue!
Lidt efter Middagen brød Brudeparret op — de skulde reise sydpaa
med Ottetoget.
Den gamle Grosserer, der jo gjerne havde et venligt Ord til Enhver,
saae op paa dem med sine smaa, rødkantede Øine og sagde:
"Aa, ja, Herregud, det gaaer jo nok en lille Tid, men naar Krybben er
tom, bides Hestene, Børn — ja, de gjør saamænd! Men det kommer
j eg nu ikke til at opleve, ak, nei, jeg er saa gammel!"
Holst kom til dem ude i Entreen, trykkede hjerteligt Begges Hænder
og sagde til Ragna:
"Jeg vil blot sige Dem een Ting, lille, deilige Frue: Deres Mand har
omtrent aldrig kysset nogen anden Kvinde end sin Moder — men
det har f. Ex. j eg! Derfor skal De ogsaa skjønne paa, at det er ha m,
og ikke f. Ex. mig, De iaften reiser ud i den vide Verden med —
Levvel!"
Og da Parret gik ned ad Trappen, sagde Duborg til Ragna:
"Er Du nu rigtig glad ved Tanken om alt det, Du skal se i Syden?"
Men Ragna saae op paa ham med sine store, klare Øine og svarede:
"Hvor kan jeg tænke paa det! Jeg er kun opfyldt af, at det er med
Dig, jeg reiser!"
 KAPITEL XXXIII
— Holst savnede Duborg umaadeligt.
Det var ikke til at holde ud, syntes han, at gaa alene rundt i
Atelieret; der var tomt og koldt, han tænkte paa at flytte.
— "Hvad om vi To slog os sammen," sagde han en Dag til Berner,
"det kunde blive hyggeligt! Saa leiede vi en større Leilighed — De
faaer en stor Stue, hvor De stiller alle Bøgerne op i de perlemalede
Reoler og pynter med de kjøbenhavnske Kobberstik, je g faaer et
Atelier, og saa holder vi en fælles Stue, der bliver udstyret med en
Blanding af Deres og min Smag!"
Men Berner vilde naturligvis ikke fra Nyhavn. Han tænkte ogsaa med
Gru paa Oliepletter, henkastede Pensler og geniale Drapperier, saa
den Sammenflytning blev der ikke Noget af, men hyppig mødtes de,
og glade var de for hinanden.

Terndrup var bleven lidt underlig, fandt Berner.

Efteraarsanfægtelserne var stærkere, end de pleiede at være: han
faldt jevnlig i Tanker, som de allerbedst sad, spillede paa Violin midt
om Dagen, og en Aften, da de var paa Expedition sammen ude ved
Kallebodstrand, kastede han tre, fire Gange Stokken til Kinden blot
ved at se en Ryle eller en Strandbrokfugl.
En Eftermiddag, da Berner kom ind i Butiken, søgte Terndrup
omhyggeligt at skjule Noget, han sad med i Skjødet, men det
mislykkedes, og corpus delicti viste sig at være en Bøsse.
"Ja, det er rent tilfældigt, jeg er kommen til den Skyder," forklarede
Terndrup undskyldende, "og naar jeg i sin Tid lovede mig selv ikke
mere at røre en Bøsse, saa mente jeg begribeligvis bare, at jeg ikke
mere vilde skyde, og det gjør jeg heller aldrig — nei, hvad man har
lovet, det skal man holde — saa vidt muligt da! Men der kom
forleden en Fyr ind i Butiken og vilde sælge den her Tingest — han
troede nok, jeg var saadan en almindelig Marschandiser — og han
var i Pengetrang, sagde han, og Bøssen er sgu meget god — det er
Baandløb, og Fjedrene er stærke — saa kjøbte jeg den — jeg kan jo
altid sælge den igjen for den Pris, jeg har givet, eller maaske tjene
lidt paa den!"
Men hvad der ikke blev solgt, det var Bøssen. Den blev anbragt over
Terndrups Seng paa det Søm, hvor Violinen hidtil havde hængt, og
der blev den hængende.
 KAPITEL XXXIV
En Fredag Eftermiddag blev Terndrup hentet op til Mille Buxbom —
han maatte endelig komme strax, blev der sagt.
Neppe var han imidlertid bragt til Sæde i den Lænestol, som for
Øieblikket tænktes testamenteret til den ny Catechet ved Frelsers
Kirke, før Madam Asters kom. Terndrup vilde gaa, men det fik han
naturligvis ikke Lov til, og saa maatte han da i en stiv halv Time døie
alle Madamens Fortællinger om det grevelige Herskab, som nu
endelig var kommet til Byen. — Det var rigtignok ikke som før, sagde
hun, nede paa Palais'et. I gamle Dage, saa havde man Diner'er,
Baller og Router — men nu! Det var kun Bønnemøder og
Samtalemøder, og Missionsmøder og Tractatmøder, men økonomisk
maatte den Selskabelighed da være, mente hun, for Gjæsterne fik
ikke Andet end Thevand og smaa Tvebakker — Vin taaltes ikke mere
i Huset. "Greven siger ogsaa altid, at Guds Rige koster ham femten
Tusind om Aaret," fortsatte hun, "det er mange Penge, saa der maa
jo spares paa andre Maader. Og Grevinden og Comtesserne, de er
altid klædt i Sort nu og altid høihalsede — det gaaer der jo mere Tøi
med til end før, men saa faaer de jo ogsaa mere for Kjolerne, naar
de sælger dem, det kan vel gaa lige op, tænker jeg. — Men et deiligt
Herskab er det!"
Endelig gik da Madam Asters, og Mille Buxbom rykkede frem med,
hvad hun vilde.
Marie havde faaet den største Børnerolle, der var i nogen Ballet —
Fanny i "Conservatoriet" — og Balletten skulde gaa første Gang paa
Onsdag, og gamle Mille vilde da saa forfærdelig gjerne hen at se sin
egen Marie.
Terndrup saae spørgende op og bemærkede først nu, at Jomfruen
kun havde een Guldørenring paa. Saa vidste han af Erfaring, at den
anden var paa Assistentshuset, og at der var særlig Ebbe i
Portemonnaien, og med en næsten galant Haandbevægelse sagde
han:
"Maa j eg have den Fornøielse at invitere Jomfruen til den Aften!"
"Tusind Tak, lille Terndrup!" svarede hun og lod uhyre overrasket.
"Det var rigtignok pænt af Dem — men De gaaer da selv med?"
"Aa, jeg veed ikke —"
"Ja, maa jeg saa ikke have den Fornøielse at invitere Dem!" sagde
Jomfruen, og Terndrup, der naturligvis intet Øieblik var i Tvivl om, at
Invitationen var paa hans egen Regning, sagde Ja, Tak og fik saa
omsider Lov at gaa.

Næste Dag gik han hen til Fru Lund, hvem han traf ved Vaskeballien
— de r tilbragte hun en stor Del af sin Tid, navnlig efterat Marie var
kommen til Theatret, hvor hun jo skulde bruge saa meget rent
Dansetøi. Hun strøg Sæben af Hænderne og tørrede dem i sit
Forklæde og gjorde forresten mange Undskyldninger, fordi han fandt
hende saadan. Først talte hun om sin salig Mand og græd lidt, saa
talte hun om Datteren med moderlig Stolthed og om
Generalconsulen med ærbødig Taknemmelighed, drøftede sine
Chancer for at faae et af de ledige Legater og vendte saa igjen
tilbage til Marie.
Terndrup fortalte da, at han var kommen for at invitere hende til
Galleriets Pladsloge førstkommende Onsdag Aften, og Fru Lund
neiede, hel rød i Hovedet, og sagde saa mange Tak.
Da Berner og Holst hørte om Terndrups Invitationer, vilde de ogsaa
med — de satte Begge megen Pris paa Balletten.
"Jeg er voxet op med Bournonville's Værker," sagde Berner, "og en
Ballet som 'Valdemar' er mere vækkende og folkeopdragende end
hele den nyere Literatur!"
Det var nu stærke Ord, mente Holst, men ogsaa han elskede den
danske Ballet, navnlig "Et Folkesagn" og "Napoli". — "Der er
festivitas over dem," sagde han, "Livsglæde og Skjønhed, og man
trænger ligefrem til Skjønhed en Gang imellem. — Jeg glæder mig til
paa Onsdag!"
 KAPITEL XXXV
Onsdag Aften mødtes Terndrups Selskab i Galleriets Pladsloge.
Mille Buxbom havde begge Guldørenringe paa, grøn Sløife i Halsen
og gule Handsker — dem, hun pleiede at gaa til Bryllup i Garnisons
Kirke med.
Fru Lund var sortklædt som altid — hun kunde, for den Sags Skyld,
gaa til Bønnemøde hos Grevens, naar det skulde være — pibet og
strimlet, og sad kun paa det Yderste af Klappladsen.
Inden Ouverturen begyndte, havde Jomfruen faaet fortalt de
Nærmestsiddende om Marie: at hendes Moder sad der, at hun, Mille
Buxbom, havde lagt Grunden til hendes boglige Viden, og at
Terndrup havde inviteret dem Allesammen hen til Debut'en. Fra de
Nærmestsiddende forplantede Meddelelsen sig videre, og snart
vidste hele Logen al ønskelig Besked, og alle Tilskuerne i den
dreiede Hovederne om efter Fru Lund.
Det første Stykke blev ikke fulgt med synderlig Interesse af
Selskabet — man fandt det langtrukkent og higede kun efter
"Conservatoriet".
Endelig begyndte Balletten, og da Marie viste sig i første Act, udbrød
Mille Buxbom: "Der er hun, det yndige Lam!" og det saa høit, at hele
Logen hørte det, og Fru Lund maatte tysse paa hende. Men efter
den store Scene i anden Act var det tydeligt at se, at ogsaa Andre
end Terndrups Selskab havde lagt Mærke til Marie: det rungede med
Bifald, Mille Buxbom græd, som hun var pisket, og Fru Lund tørrede
bevæget Øinene.
Da Teppet faldt, skyndte Fru Lund sig ud: hun skulde jo, som hun
gjorde hver Aften, hente Marie, og saa blev Jomfruen fulgt hjem af
hele tre Kavalerer — de t var ikke det mindst storartede ved den
uforglemmelige Aften!

— "Hvor skal vi saa gaa hen?" spurgte Holst.

Ja, Berner havde rigtignok nærmest tænkt paa at gaa hjem: Kjedlen
stod over Spritapparatet, saa han kunde lave The paa fem Minuter.
"The!" raabte Holst indigneret. "Maa jeg være her — jeg har ikke
Influenza!"
Terndrup foreslog at gaa hen paa en Ølstue i Gothersgade, hvor han
vidste, at de havde god Grisesylte med Rødbeder til, men heller ikke
det Forslag vandt Holsts Bifald.
"Øl vilde profanere Aftenens Indtryk", sagde han, "og lille Maries
Debut skal feires med Vin, for sød var hun! — Vi kan jo gaa hen i
Ankjærs Vinstue i Lille Kongensgade," foreslog han, "der faaer man
en forfærdelig god Burgunder til rimelig Pris!"
Terndrup erklærede imidlertid, at i alt Fald ha n ikke kunde nøies
med at drikke, han maatte have Noget at s pis e, men Holst afviste
enhver Indvending. — "Spise!" gjentog han. "Ja, naturligvis skal De
have Noget at spise — troer De, je g vil faste! Kom blot med!"
Ankjærs Vinstue var en Overlevering fra Fortiden — fra den Tid, da
baiersk Øl ikke kjendtes, og da agtbare Skatteborgere, naar de ikke
gik i Clubben og ikke vilde sidde hjemme, ufravigeligt om Aftenen
gik hen og drak en halv Flaske Vin.
Udstyrelsen viste ogsaa, at man ikke fulgte med Tiden: i en lille,
daarlig oplyst og tilrøget Stue var der tre, fire slidte Smaaborde med
Stole omkring, Skjænken var af umalet Fyrretræ, og bagved den
stod der Ankere med Rom, Cognac og Arrac; i Baggrunden af
Rummet, i mystisk Halvmørke, laa i tilgitrede Rum Stabler af støvede
Flasker, og i Gulvet fandtes en Lem, der førte ned til Kjelderen, den
dybe, mørke Kjelder, hvor Fadene laa.
Et halvt Dusin Spidsborgere sad om Bordene og drak — mest Portvin
— røg og smaasnakkede, men halv sagte og i Enstavelsesord — det
var tydeligt nok, at de kom for Vinens og ikke for Passiarens Skyld.
Holst anbragte sig selv og de to Andre ved et ledigt Bord, vinkede ad
Kjeldersvenden, der bar et mægtigt Forklæde af Læder, og sagde
blot:
"En Flaske Bourgogne af den rigtige, og Aftensmad til Tre!"
"Ja, vel, Hr. Holst!" svarede Kjeldersvenden, tændte en Lygte,
forsvandt i Dybet og vendte et Øieblik efter tilbage med en støvet,
tykmavet Flaske, som han med en vis Kjærlighed satte for de
nysankomne Gjæster. Saa trak han den op, nød selv fagmæssigt
Buketten og satte Glas paa Bordet. Lidt efter kom han igjen med tre
dybe Tallerkener, og paa hver af dem fandtes et Surbrød, en Skive
Smør, to Ansjoser og en Kile Eidammer Ost — det var, hvad Ankjærs
Vinstue bød — og rimeligvis i Menneskealdere havde budt — af
Aftensmad.
— "Smager det saa ikke storartet?" spurgte Holst.
"Udmærket!" forsikrede Terndrup. "Det er en god, fed Ost!"
"Men Vinen!"
"Ja — er den ikke noget sur?"
"Sur!" raabte Holst. "Men Menneske, kan De da ikke smage, at det
er en Drue, som der maaske ikke har været Mage til i den kongelige
Vinkjelder, man viste os i Christiansborgs Ruiner! — Det er et rent
Tilfælde, at den i sin Tid har forvildet sig herhen i Lille
Kongensgade," tilføiede han hviskende, "og der er ikke meget tilbage
af den, har Kjeldersvenden betroet mig, saa man maa nyde den,
mens man har den! — Aa, hvor den smager!"
"De er vist egentlig en stor Gourmand!" sagde Berner.
"Nei, det tør jeg ikke rose mig af," svarede Holst, "men jeg skjønner
paa, naar jeg faaer noget Godt, og jeg nyder det — hvor Mange gjør
det! Der er jo Folk, som, hvor utroligt det end kan lyde, roser sig af
at have Grød og Vælling til Livretter — som om det var noget
Fortjenstligt, at have en daarlig Smag! Og der er Folk, som f. Ex.
Duborg, der bilder sig selv ind at have Smag, men som i
Virkeligheden ikke kan kjende Forskjel paa Slikasparges og Macaroni!
— Aa, mærk den Buket! Gudbevares, jeg er en god Demokrat, men
s a a demokratisk, at jeg foretrækker Øl for ædel Vin, det er jeg dog
ikke, og var j eg enevældig Konge af Kjøbenhavn, saa skulde alle
Kjeldere i det nye Raadhus fyldes med Fade, der indeholdt det
Bedste, Jorden kan byde: Burgunder og Asmannshäuser, hvid Capri
og Tokayer — til Folket er det Bedste ikke for godt! Borgmestre og
Raad skulde som i gamle Dage selv gjøre Indkjøb for Stadens
Regning, Vinen skulde modnes i den kjølig-lune Kjelder, og af
stilfulde Glas skulde Byens jevne Borgere — ikke blot det velhavende
Bourgeoisie — her for en rimelig Pris kunne gjøre sig til Gode — se,
det kalder j e g en demokratisk Idee!"
Om Ideen egentlig var demokratisk, vidste Berner ikke, men han
kunde godt sympathisere med Tanken om en rigtig Raadhuskjelder,
forsaavidt det jo herved dreiede sig om at kalde en gammel, nu
forsvunden Tradition til Live, og Holst benyttede sig strax af Berners
Tilslutning til at bestille endnu en Flaske, og dette havde til Følge, at
Terndrup indrømmede, at naar man havde drukket et Par Glas af
den Burgunder, saa begyndte det Ramme at gaa af den.
— "Apropos hvid Capri, som jeg nævnte før," sagde Holst pludselig,
"jeg har faaet Brev fra Capri, fra Duborg!"
"Hvordan har han det?" spurgte Terndrup.
"Ja, og Fruen?" tilføiede Berner.
"Meget skriver han ikke," svarede Holst, — "Skriveri har nu aldrig
været hans stærke Side — men de er raske begge To, og han har
faaet et Par Bestillinger."
"Naa, ja, saa er jo Alting godt!" sagde Terndrup.
 KAPITEL XXXVI
Og Alting var forsaavidt ogsaa godt.
Langsomt var Ragna og Duborg reist sydpaa — første Station havde
været Dre s de n. De r gik de naturligvis strax op paa Galleriet, og
Ragna var virkelig betaget af den sixtinske Madonna. Den kjendte
hun dog, baade af Navn og af Gjengivelser, men Holbeins Madonna
havde hun aldrig før hørt nævne; den gjorde imidlertid stærkt
Indtryk paa hende, og hun spurgte beskedent Duborg, om den ikke,
paa sin Vis, var lige saa stor Kunst som Raffaels.
"Det er den dog vel knap," svarede han, "men Du er alligevel en klog
lille Kone, at Du synes saa godt om den — det kan jeg lide Dig for!"
Og Ragna saae taknemmelig op paa ham og syntes, at hun blev
anerkjendt som aldrig før.
Det kneb noget for hende at blive begeistret over Rubens' og Lucas
Cranachs Kvinder — de første fandt hun for fede, de sidste for
magre, men det maatte hun ikke paa nogen Maade have Lov til: hun
skulde have Blik for den skiftende Opfattelse af den menneskelige
Idealskikkelse.
"Ja, Du maa bære over med mig, Hans," sagde hun saa, "og huske,
at jeg egentlig aldrig har været udenfor Store Kongensgade — men
det skal forhaabentlig nok komme Altsammen, naar Du blot hjælper
mig!"
Gjerne havde hun gjort en Tur ind i sachsisk Schweiz — det var jo
endnu den gode Aarstid — men Duborg erklærede, at sachsisk
Schweiz var Legetøis-Natur, det var saamænd ikke Noget at se — og
h a n maatte jo vide det, for ha n havde været der, og saa kom de der
ikke.

I Nür nbe rg mødtes de Begge i Glæden over Helhedsindtrykket af

den gamle By, og da de om Aftenen stod oppe paa Borgen og saae
ud over alle de vildsomme, rødbrune Tage, lagde han Armen om
hendes Liv, drog hende ind til sig og sagde:
"Dig saae jeg ogsaa for første Gang mellem de røde Tage — se,
derhenne, bagved det Hus med de to Karnapper, der er en Kvist,
hvor jeg gad se Dig staa og aabne Vinduet med din hvide Arm! —
Ja, det kunde være blevet et godt Billede, det, jeg malede af Dig!"
Saa talte han om Terndrup og sagde, at Nürnberg maatte være en
By for ham at holde Dueslag i, og da de lidt efter stod i
Raadhusgaarden, mindedes han Holst og sagde forresten, at
Labenswolffs lille Fontaine herinde egentlig var mere værd end al
Nürnbergs øvrige Kunst — bedre end selve Peter Vischer's
Sebaldusgrav og Veit Stoss' Sacramenthus. Det forstod Ragna nu
ikke, men hun vidste jo, at naar Hans sagde det, var det rigtigt, og
bestræbte sig troligt for at se med hans Øine.

Fra Nürnberg reiste de lige til Florents.

Ragna var henrykt over Arnofloden og Palazzo vecchio, over Turen til
Fiesole og hele det Stykke italiensk Renaissance, Medicæerstaden
frembyder, men det var knebent nok, hun fik Lov at være det.
"Du seer jo kun paa det Hele saadan som i Fugleperspectiv," sagde
Duborg, "men det maa man ikke: man skal se paa Enkelthederne og
lære at forstaa dem. — Nu i Formiddag tager vi Ghiberti's
Broncedøre og Verrocchio's Fontaine inde i Palazzo vecchio, saa kan
vi altid se, om vi kan overkomme mere i Eftermiddag."
"Der er forresten een Ting her i Florents, jeg saa gjerne vilde se,"
svarede Ragna.
"Hvad er det? Er det nogle af Luca della Robbia's Majolikaer?"
"Nei, dem kjender jeg ikke — det er Metalsvinet!"
"Metalsvinet! Hvad for et Metalsvin? — Naa, jeg troer forresten nok,
jeg saae det forrige Gang, jeg var her — det staaer henne paa det
lille Grønttorv. — Men hvor kjender Du det fra?"
"Men, Herregud, Hans: fra H. C. Andersens Eventyr!"
"Naa, har ha n skrevet om det, se, se! — Men det er da ellers ingen
Grund til at rende efter det!"
Og saa kom de naturligvis ikke til Metalsvinet.
— Næste Dag skulde de i Uffizierne, men lige som de var ved at gaa
ind, og Duesværmen flagrede omkring dem, opdagede Ragna, at
man kunde kjøbe Kræmmerhuse med Mais og fodre Duerne. Det
maatte hun prøve, og et Øieblik efter sad der til hendes store Fryd
en halv Snes af de tamme Fugle rundt omkring paa hende, paa
Hænder, Skuldre og Hoved. Maisen var fortæret i et Nu, og hun bad
derfor Duborg kjøbe et Kræmmerhus til og række hende: hun vilde
saa nødig skræmme de Duer, der sad paa hende, ved en større
Bevægelse.
"Ja, jeg kunde jo gjerne kjøbe noget mere Mais," svarede han, "det
kunde jeg saamænd godt, men det er da egentlig at spilde Tiden —
Du maa huske paa, vi skal op at se paa Kunst, det er da vigtigere!"
Saa lod Ragna Duerne flyve og gik i Uffizierne med ham.
Da de kom i den Sal, hvor de store Mestres Selvportraiter fra alle
Lande er samlet, udbrød hun pludselig:
"Men, Hans! De r hænger jo Otto Bache — og Krøyer! Og der
hænger jo Carl Bloch!"
"Ja, de gjør saa!"
"Nei, hvor det dog er morsomt at træffe sine berømte Landsmænd
paa den Maade — synes Du ikke?"
"Aa, jo — jo — men det er da ellers ikke dem, man tager til Florents
for at se!"
"Nei, det er det ikke, men alligevel — Hans, troer Du nogensinde Du
kan komme til at hænge her?"
"Nei — aa, nei — jeg maler jo heller ikke saadan Portraiter."
Og saa gik de videre, saae paa Malerier og Haandtegninger — mest
paa de sidste, for Duborg sagde, at de var interessantest.

Efter et Par Dages Ophold reiste de videre, men der var endnu for
varmt i Rom, sagde han, de skulde være en Maaned paa Ca pr i.
Her var Ragna egentlig for første Gang i sit Liv begeistret. Hvor hun
gik og stod, laa det vidunderlige Hav dybt under hende med den
blaa Farve, som hun kun kjendte fra Billeder — og dog ikke kjendte
— og med skiftende grønt og violet Perlemoersskjær inde mellem de
rødbrune Klipper; modne Druer hang i overvældende Rigdom fra
Loggiaer, Mure og Træer, Citronerne blinkede lyst mellem det mørke
Løv, Solen bagte, og lette som Gemser løb Pigerne op ad
Klippetrapperne med de tunge Byrder paa Hovedet.
— "Den Capripige, Du havde hjemme paa din Væg," sagde Ragna en
Dag, "hende Modellen, hvad hed hun?"
"Hun hed Graziella," svarede Duborg.
"Troer Du, hun lever endnu — jeg kunde have Lyst til at se hende!"
"Det skal Du ikke ønske — hun maa nu være om ved de tredive Aar,
og saa er hun her paa Capri en gammel Kone."
"Jeg kunde nu alligevel nok lide at se hende," erklærede Ragna, men
der blev ikke gjort noget Skridt for at imødekomme hendes Ønske,
og saa talte hun ikke oftere om det.
— De boede først hos Pagano, og her var Duborg flittig, malede det
meste af Dagen og fik to Bestillinger af tyske Familier.
Ragna sad og saae paa ham, mens han arbeidede og tog sig af og til
en Cigaret; oprindelig havde hun begyndt at ryge udelukkende forat
glæde sin Mand, men efterhaanden smagte det hende, og nu kunde
hun ligefrem daarligt undvære sin "Bostanjoglo" efter Middag.
Stundom tog hun ogsaa et Arbeide frem imens, men det blev ikke til
Noget: hun kunde aldrig blive træt af at se paa ham, syntes hun.
Om Eftermiddagen gik de ned til den store Marina, fik et dobbelt
Badehus og svømmede sammen.
Den første Gang gjorde hun Indvendinger. — "Men Ragna dog!"
sagde han og lo. "Hvad generer Du Dig for? Jeg har jo ogsaa
Badedragt paa, og kan den magre, russiske Fyrstinde plaske om her
ved Siden af, saa kan Du virkelig ogsaa — Du kan godt lade Dig se!"
Saa svømmede de ud til et lille Skjær, der laa en halv Snes Alen
udenfor Badehuset, satte sig der, hvilede et Par Minuter og saae
over ad Sorrent til.
— "Nei, hvor Du dog er kjøn, som Du sidder der!" udbrød han en
Dag.
"Troer Du ogsaa, Tanterne paa Vennebjerg vilde finde det?" svarede
hun og lo.
"Aa, lad være at røre Dig, blot et Øieblik!" bad Duborg. "Det er
accurat, som der kom en Sølvhinde af Vandet om dine Fødder — jeg
kunde male Dig som Havfrue — hvis jeg da gav mig af med at male
den Slags!" lagde han til.
Ragna smilede, lod sig glide ned i Vandet og strakte ud i lange, sikre
Tag. Han svømmede efter og anstrengte sig for at række hende,
men da han naaede ind til Badehuset, stod hun allerede paa
Trappen.
— Af og til faldt det hende lidt underligt, at han kunde sidde i
timevis uden at tale, men det vænnede hun sig til, og Tiden blev
hende sjelden lang.
Saa flyttede de efter nogle Ugers Forløb op til Anacapri og boede i
"Paradiso".
Her var Forholdene jevnere, man levede paa nært Hold sammen
med Værtsfolkene og de Omboende, og Duborg kunde længe ad
Gangen more sig med at pludre med Børnene, mens Ragna sad
overladt til sig selv. En Aften udbrød han pludselig: "Men det er
sandt: Du kan vel ikke Italiensk?"
Nei, det kunde Ragna rigtignok ikke.
"Det er ellers kjedeligt," sagde han saa, — og Ragna modsagde ham
ikke.
Ogsaa heroppe malede han et Par Billeder og flere Studier. — "Det
gaaer saa let for mig," sagde han, "naar Du sidder og seer paa mig
— saa let har jeg saamænd aldrig arbeidet før!"
Ragna smilte fornøiet — men hun begyndte alligevel saa smaat at
længes efter at have en lille Smule at tage sig for, l idt Andet at
bestille end blot at se paa ham, og det sagde hun ogsaa en Dag til
ham, forsigtigt og følende sig for.
"Naa, Noget at bestille," svarede han, "det er saamænd ikke faldet
mig ind, for jeg synes i Grunden, det er allerrarest Ingenting at have
for. Men vent kun, til vi kommer til Rom, saa skal vi føre egen
Husholdning!"
— Ragna tænkte imidlertid alligevel paa at skaffe sig Noget, der
baade kunde udfylde en Del af hendes mange ledige Timer, og, som
hun haabede, tillige glæde Duborg, og uden at han anede det, gik
hun en Dag ned til Signora Morgana, der i sin Café tæt ved Pagano
jo handlede med alt Muligt. Her kjøbte hun for sine private
Lommepenge en stor, oval Gjenstand, bar den selv, omhyggeligt
indpakket, op til Anacapri og havde hver Dag siden hemmelige
Sammenkomster med Datteren i "Paradiso", som hun efterhaanden
saa nogenlunde havde lært at gjøre sig forstaaelig for.
— Den sidste Aften, de var paa Capri, faldt Duborg ligefrem i
Begeistring over en Agave, som stod yderst ude paa en brat Skrænt.
"Er den ikke deilig i Linierne!" udbrød ha n. "Og saa den dæmpede,
discrete Tone, den har — lige til at bruge i Underglasurfarver! Den er
ti Gange mere værd end den brutalt grønne Bøgeskov derhjemme!"
Ragna sagde ikke Noget, men den Aften følte hun med sig selv, at
hun alligevel med Tiden kunde komme til at længes efter
Bøgeskoven.

Saa tog de til Rom.

Hvor mange Forudsætninger Ragna end manglede, saa var det dog
med en naturlig Andagt, hun betraadte den evige Stad, og da hun
første Gang saae Solen gaa ned oppe fra Monte Pincio, saae de
gyldne Toner vige for de violette, og Peterskirkens Kuppel indrammet
af Forgrundens Løvværk, da var det Hele som Slutningen paa en
Kirkegang, hvor Velsignelsen lyses, og man bøier sit Hoved.
De leiede sig en Bolig med Atelier i Via Sistina, og Ragna begyndte
at føre Hus: gjorde selv Indkjøb om Morgenen og lavede Maden.
Hun havde egentlig tænkt sig, at man maatte kunne leve i Rom
omtrent som i Kjøbenhavn, men det gik aabenbart ikke, for man
maatte jo tage, hvad man kunde faae, og prøvede hun en enkelt
Gang paa at lave en hjemlig Ret som Grød, frabad Duborg sig paa
det Bestemteste Gjentagelser.
"Du længes da vel ikke efter Klipfisken?" kunde han saa sige, og det
holdt Ragna ikke af at høre.
Flittig var han, og hurtigt arbeidede han, men han talte mindre og
mindre med hende, mens han malede. Kom imidlertid en Fremmed
til, kunde han blive livlig og forholdsvis talende, endog lægge
Penselen og tænde en Cigaret, og det krænkede i Grunden Ragna
lidt, at han aldrig kunde tænke sig at gjøre en Pause for hendes
Skyld — hun sagde det ogsaa en Gang til ham, men han slog det
hen.
Om Aftenen vilde hun helst sidde hjemme; hun indrettede ogsaa
deres Opholdsstue saa hyggeligt som muligt, fik anskaffet en Lampe
og et Spritapparat, lavede The og sad med sit Sytøi eller
Hæklearbeide, men saa gabede Duborg, det kunde han ikke holde
ud.
"Du er da ikke kommen til Rom forat drikke Thevand og sidde og
gnirke med et Hækletøi," sagde han en Dag. "Nei, om Aftenen vil vi
ud, ud at drikke Vin og faae Musik — det hører sig til!"
"Du kunde nu ogsaa faae baade Vin og Musik herhjemme," svarede
Ragna smilende men rød i Hovedet, gik ind i Soveværelset og kom
et Øieblik efter tilbage med en Mandolin, som hun til Duborgs store
Forbauselse spillede et Par italienske Folkemelodier paa, correct og
musikalsk, men uhyre angst. Det var Mandolinen, hun havde kjøbt
hos Signora Morgana, og den unge Pige i "Paradiso" havde lært
hende Begyndelsesgrundene af Kunsten.
"Naa, Du spiller!" sagde Duborg. "Naar har Du lært det?"
"Jeg har øvet mig, naar jeg var alene," svarede Ragna, "men Du
skulde egentlig slet ikke have hørt mig, før jeg var dygtigere."
"Aa, det er saamænd meget pænt — synger Du ogsaa?"
Ragna var ligefrem bange for at høre sin egen Stemme — men hun
sang alligevel, lidt vibrerende men rent og kjønt.
"Ja, det er jo meget rart, Du har det at more Dig med, naar jeg er
ude," sagde Duborg anerkjendende, — "skal vi saa gaa!"
Og de gik hen i "Thunfisken" ved Trevi og drak Frascati; ha n indlod
sig med hvem han traf, hun blev søvnig og træt — hun kunde jo
endnu ikke følge en Samtale paa Italiensk.
En Aften traf de en fransk Familie, unge, livlige Folk, der var paa
Bryllupsreise, og det morede Ragna at tale med dem; men Duborg
talte ikke Fransk og var halv stødt, da de gik hjem, over at have
maattet sidde saa længe udenfor Samtalen.

— Landsmænd omgikkes de i Begyndelsen slet ikke, og da Ragna en

Dag paa Gaden hørte to Danske tale sammen og glad overrasket
vendte sig om, skyndte Duborg sig at sige: "Giv Dig bare ikke til
Kjende som Dansk — Landsmænd har vi saamænd nok af
hjemme!", men efterhaanden kunde det dog ikke undgaaes, at de
traf Danske, og i "Skandinavisk Forening" kom de af og til.
Her blev Ragna strax taget under beskyttende Vinger af
Kunstnercoloniens kvindelige Nestor, Billedhuggerinden As ta
H a n s en, der uden Afbrydelse havde tilbragt en halv Snes Aar i Rom.
Hun var om ved Halvtreds, meget lidt kjøn men umaadelig
hjælpsom, havde et lille Talent men stor Forretningssans, var som et
Forsyn for alle tilreisende Skandinaver og tilbragte en stor Del af sin
Tid med at være ulønnet Cicerone og ulønnet Commissionair.
— "Men Gud forbarme sig, lille Frue," udbrød Frøken Hansen næsten
forfærdet en af de første Gange, de var sammen, "De har været to
Maaneder i Rom og har ikke seet Peterskirken! — Skammer De Dem
ikke, Duborg!"
"Nei, jeg gjør ikke," svarede Duborg gnavent. "Peterskirken morer
mig ikke, derfor har jeg ikke viist min Kone den — men jeg har havt
hende to Gange henne i San Clemente, den morer mig, og den er
der saa Faa, der har seet ordentligt! — Forresten kan hun jo gaa i
Peterskirken, n a a r hun vil!"
Følgen af denne Samtale var, at Ragna saa smaat begyndte at gaa
paa egen Haand og at gaa paa Opdagelse, og hver Dag fandt hun
noget Nyt, som hun, i alt Fald i Begyndelsen, absolut maatte vise
Duborg næste Gang, de kom forbi. Snart var det et antikt Capitæl,
der var muret ind i Sokkelen paa et moderne Hus, snart en Klynge
frodiggrønne, spydbladede Bregner, der voxede frem mellem
Fugerne paa en Brøndkarm, snart et særlig decorativt Motiv i
Mosaikgulvene i Caracallas Thermer.
"Ja, aa, ja," sagde Duborg saa i Reglen, "det kan være meget kjønt,
men Du skal nu ikke gaa og se paa alt det Smaatteri: Du skal se
stort paa Rom!"
Og Duborg var egentlig ikke fri for at være fornærmet paa Asta
Hansen, der var Skyld i, at hans Kone gik paa egen Haand, men
Ragna tænkte i sit stille Sind, at det alligevel var svært nok at vide,
n a a r man skulde se paa Detaillerne og na a r paa Helheden.

Med Asta Hansen og Duborg gik det dog. Værre var det, naar han i
Foreningen traf Maleren og Kunstkritikeren A. B. Jens e n —
undertiden kaldet "A. B. C. Jensen".
Han havde i sin Tid malet lidt, men da det ikke blev til videre, slog
han sig paa Kritik, og gik nu i Reglen under Navnet
"Stabstrompeteren", fordi han i det lille Blad, der stod til hans
Raadighed, ved enhver Leilighed var frivillig Trompeter for den
faatallige Flok af miskjendte Blænkere, der altid var formeret som
helt Compagni og egentlig helst omtalte sig selv som Bataillon. Ham
kunde Duborg ikke udstaa, og det skjøndt der havde været en Tid,
da A. B. Jensen ogsaa trompetede for ha m.
Saa var der endnu En, som Duborg havde seet sig gal paa —
egentlig ganske uden Grund — det var Maleren L øven ør n-
Pe ter s e n, hvem han forresten havde kjendt i mange Aar.
Løvenørn-Petersen var halvhundrede Aar og nu, som for tredive Aar
siden, stadig "lovende". Han var velhavende gift uden Børn, havde
en ganske lille Kone, der beundrede ham og kun levede for ham og
hans Kunst, og et Par skikkelige Svigerforældre, af hvilke h a n
levede.
I sine unge Dage havde han oprindelig tænkt paa først at erhverve
sig europæisk Berømmelse og derefter at anlægge et genialt Ydre
med tætklippet Haar, blød Skjorte o. s. v., men da det trak noget ud
med den europæiske Berømmelse, bestemte han sig til at begynde
med det geniale Ydre i Haab om, at Resten saa nok vilde komme af
sig selv. Men skjøndt han, som Duborg sagde, i flere Aar egentlig
ikke havde turdet gaa hjemmefra, af Frygt for, at Berømmelsen
imens skulde komme og banke paa Døren, og skjøndt han gjorde alt
Muligt — og lidt til — forat blive bemærket, lykkedes det dog ikke.
Forgjæves søgte han at arrangere Succes'er ved af og til at sætte
sine Smaabilleder ind til Salg hos Kunsthandlere og paa Auctioner og
saa lade Familiens Medlemmer skiftes til at opkjøbe dem; forgjæves
sled han alle Redactionskontorers Bagtrapper forat tigge sig en
Smule trykt Anerkjendelse til — det hjalp Altsammen ikke,
Berømmelsen udeblev, og saa blev Løvenørn-Petersen bitter, bitter
mod Alle og misundelig paa Enhver, det gik godt. Hørte han om en
Kamerat, der havde gjort et Billede, var han hel nerveus, inden han
havde seet det; var han da saa heldig strax at kunne skjønne, at det
ikke var noget Betydeligt, gik han beroliget bort, men saae han, at
det var godt og vilde gjøre sig, blev han næsten syg.
Hvert tredie, fjerde Aar fik han en Gyldenlak eller en Buket Aurikler
paa Udstillingen, og da Blomsterne jo dog maatte have en
Anvendelse, pleiede h a n at forære Svigerfaderen to Billeder om
Aaret, og Svigermoderen at kjøbe fire Billeder af ham, saaledes at
Svigerforældrenes Hus efterhaanden, som Duborg ogsaa sagde, var
blevet et helt "Petersens Musæum", hvor der ikke manglede Andet
end Petersens egen Grav i Gaarden. — H a m kunde Duborg ikke
taale.

— Julen kom. Ragna var fra Hjemmet ikke synderlig religieust

udviklet men kunde dog ikke tænke sig en Juleaften uden Kirkegang
og spurgte derfor Juleaftens Formiddag Duborg, hvor de skulde gaa
i Kirke.
"Ja," svarede han, "der er jo saa mange Kirker. — Belysningen er
naturligvis mest storartet i Peterskirken, men Musiken er vel egentlig
bedst i Maria Maggiore."
"Men Hans dog!" udbrød hun. "Du kan da vel nok begribe, at jeg
mener protestantisk Gudstjeneste!"
"Naa, ja, det kan vi jo ogsaa gaa til," svarede han, "men det
Katholske er forresten slet ikke saa galt. — Kunde Du ikke tænke Dig
at blive Katholik?"
"Nei!"
"Da kunde j e g godt tænke mig at være Munk!"
"Munk!"
"Ja, hvis jeg ikke var gift, naturligvis, og kun naar Klostrene endnu
var, hvad de var i den gode, gamle Pavetid. — Tænk blot, hvor det
maatte være storartet altid at sidde oppe i Bonaventura paa
Palatinerbjerget, ligesom Küchler gjorde, og se ud over Rom og kun
male, naar man havde Lyst! Og saa aldrig at skulle tænke paa at
skaffe Penge eller give Penge ud! — Jo, Katholicismen er saamænd
meget god i mange Dele, men vi kan jo gjerne gaa til protestantisk
Gudstjeneste alligevel!"
Og saa var de først til tysk Prædiken og siden til Julefest i
"Skandinavisk Forening". Der forærede han hende en udmærket
smuk antik Gemme — en Hermesfigur — som han en Morgen havde
kjøbt paa Campo de' fiori og siden ladet fatte i en svær Guldring.
Hun blev umaadelig glad for den men syntes blot, at Gaven var alt
for kostbar. — "Aa, hvad," svarede han, "saa suger vi paa Labben
siden, om det bliver nødvendigt. Hellere for meget den ene Dag og
for lidt den anden end evig og altid den samme nøgterne Indtægt —
men Du tænker naturligvis bestandig paa din Hovedbog, der skulde
stemme hver Aften!"
Bestandig tænkte Ragna ganske vist ikke paa Hovedbogen, men
jevnlig, efterhaanden hyppigere og hyppigere, gik hendes Tanker til
Hjemmet. Ikke at hun just savnede Kontoret, og ikke at hun vilde
bytte sit nuværende Liv med det forrige, men Overgangen havde
alligevel været for stærk og for brat, hun trængte ligefrem til
Arbeide, og hun længtes — af og til i alt Fald — efter Hjemmet.
Brevene fra Familien — faa og temmelig indholdsløse — var et saa
tarveligt Surrogat, syntes hun, og dog blev hun glad, hvergang der
kom et — men det kunde Duborg ikke lide, at hun blev: han var
næsten skinsyg paa Hjemmet og kunde undertiden rent ud krænke
hende ved saarende Ytringer.

— I Begyndelsen af April, romersk Foraar, arrangerede Asta Hansen

en Tur til Tivoli, og Duborg lod sig overtale til for Ragnas Skyld at
tage med, skjøndt baade A. B. Jensen og Løvenørn-Petersen var
Deltagere.
Man forsmaaede Dampsporvognen og havde eget Kjøretøi. Hen over
den vaargrønne, fint nuancerede Campagne kjørte de, mødte
tungtlæssede Æselskærrer med mægtige Hjul, langhornede Oxer og
maleriske Campagnuoler med Gedeflokke — her var nok at se.
Aniofloden passerede de, bedede ved Acque Albule med det
dampende, svovlede Vand, og havnede endelig i Tivoli.
Anemoner, røde og blaa, stod i fuldt Flor, Venushaarenes fine, sorte
Stilke bar allerede det grønne Kniplingsslør, og nede i Grotterne
buldrede Vandmasserne, som vilde de sprænge Klippefanget. Det
var deiligt Veir, næsten dansk Sommervarme, og man spiste
naturligvis i det Fri, ved Siden af Sibylletemplet.
Duborg var paa Forhaand gnaven. Løvenørn-Petersen havde bestemt
sig til at ville skabe et nyt, udødeligt Mesterværk til næste
Foraarsudstilling, forestillende italienske Anemoner, og klistrede sig i
den Anledning uafbrudt opad A. B. Jensen, medens den lille Frue
hagede sig fast ved den anden Side for gjennem orienterende
Bemærkninger at stille ham paa det rette Standpunct overfor al den
Miskjendelse, Manden bestandig havde været Gjenstand for. Det
irriterede yderligere Duborg, og lige efter Maaltidet reiste han sig og
gik hen til Skrænten. Ragna fulgte efter, lagde en Haand paa hans
Skulder og sagde, idet hun saae ud over Faldene:
"Hvor er det dog en deilig Natur her — Tak, fordi Du tog mig med,
Hans!"
Duborg vendte ikke Hovedet om men brummede:
"Natur! Det er ikke Natur, det er Kunst — daarlig Kunst,
Panoramaopstilling!"
"Ja, j eg finder det nu smukt alligevel," sagde Ragna, "og det vil jeg
med din Tilladelse blive ved med!"
"Se, se! Du begynder nok at lægge Dig en selvstændig Opfattelse til!
Det klæder Dig godt — næsten lige saa godt som at ryge Cigaret!"
"Om det klæder mig, veed jeg ikke," svarede Ragna, "og det er mig
ogsaa ligegyldigt, men vær Du glad ved at have en Kone, der ikke
som Løvenørn-Petersens talende Automat kun har lært at sige: 'Allah
er stor!' — Aa, jeg holdt det ikke ud!" udbrød hun heftigt. "Og jeg
holder det heller ikke ud, Hans, hører Du! Jeg maa have Noget, der
kan fylde mig, Noget at tænke paa og tage fat i — giv mig en
Opgave, ellers ender det med, jeg gaaer til Grunde!"
Duborg havde vendt sig om og saae næsten forskrækket paa hende.
"Men Herregud, lille Ragna," sagde han hjælpeløst som til et Barn,
"hvad er der dog i Veien! Og hvor skulde je g faae en Opgave fra?
Det kan jeg virkelig ikke skaffe Dig!"
"Du skal ikke bryde Dig om, at jeg blev heftig," sagde Ragna nu
roligt. "Jeg er lidt træt og lidt nerveus i den sidste Tid, men det
gaaer nok over — tænk blot ikke paa, hvad jeg sagde før — hører
Du!"
Det gjorde Duborg nu alligevel et Par Gange i de nærmest følgende
Dage efter Tivoli Turen, men hvor meget han end tænkte —
undertiden et helt Kvarteer ad Gangen — var og blev det ham dog
umuligt at skaffe Ragna en Opgave.

Saa kom den imidlertid af sig selv — hun følte, at hun skulde være
Moder.
 KAPITEL XXXVII
Hjemme i Kjøbenhavn blev det ogsaa Foraar, men først senere.
Vinteren igjennem havde den nye Generalconsul savnet Ragna paa
Kontoret, og nu endte det med, at han maatte tage en Bogholder,
saa meget mere som Cyclisten Julius, til Faderens Forbitrelse, for
Alvor tænkte paa at gaa over fra "Amateur" til "Professional".
Generalconsulen nød forresten sin Værdighed, nød hvert Brev med
Titlen udenpaa, og blev for saa vidt en stadig Kirkens Mand, som
han nu, langt hyppigere end tidligere, mødte ved Begravelser og
luftede Uniformen. Den Tilfredsstillelse havde han ogsaa, at han fik
sin Kone ind i en meget fin Damecomitée til Opklædning af
ubemidlede Negerconfirmander i Dahomey; Møderne holdtes i selve
det grevelige Palais, hvor Madam Asters var Portnerske, og
Madamen gav Referat til Mille Buxbom af Generalconsulindens
Ankomst.
Den største Begivenhed i det generalconsulige Hus var imidlertid, at
Poul i April skulde op til Adgangsexamen til Søofficeersskolen.
Aftenen før den første "mundtlige Examensdag" sad han ovre hos
Fru Lund og Marie, som den Aften ikke var "med". Han var i
Gravstemning og var ganske sikker paa at falde; "men saa gaaer jeg
til Koffardis," forsikrede han, "for til Søs vi l jeg!"
Fru Lund rystede bekymret paa Hovedet og tænkte, at det vist
næsten maatte være lige saa svært at komme ind paa
Søofficeersskolen som at blive Klasselotteri-Collectrice, men Marie
sagde:
"Aa, Pyt! Hvorfor skulde Du falde! Du har jo været flittig!"